specialafdeling

Hvad kan special-fysioterapeuterne gøre for dig?

Rigtig meget. Specialafdelingen er, hvad figuren Sherlock Holmes var for Scotland Yard – muligheden for at se dybere bag om forbrydelsen, afdække det egentlige motiv og dermed sætte den rette gerningsmand ud af spillet.

Specialafdelingen består af to dele. Topuddannede specialister og topmoderne udstyr.

Specialafdelingen råder over en af verdens mest avancerede ultralydsscannere samt det mest avancerede udstyr indenfor chokbølgebehandlinger.

Fysioterapeuterne er alle videreuddannede indenfor konkrete områder – du kan læse mere om hvilke nedenfor. Samtidig samarbejder de på tværs og er vant til at anskue skader fra flere vinkler og tilbyder dig derfor den mest målrettede og effektive behandling.

Hvordan kommer jeg i behandling?

Du booker en tid direkte hos Specialafdelingen, hvor du blot fortæller hvilken skade eller tilstand, det drejer sig om. Til konsultationen vil den relevante special-fysioterapeut modtage dig og foretage en grundig fysioterapeutisk undersøgelse, hvorefter I sammen udarbejder en handlingsplan for det videre forløb. Specialafdelingen har åbent alle ugens dage. Åbningstider: se her.

Vores specialer

Klik på nedenstående knapper for at læse mere.

Vores special-fysioterapeuter

fysioterapeut Line Julie Nørgaard

Line Julie Nørgaard

 Muskuloskeletal
fysioterapeut


Line Julie Nørgaard er vores kliniske specialist og har gennemgået uddannelse og eksamen til muskuloskeletal fysioterapeut.

Uddannelsen er anerkendt af foreningen Danske Fysioterapeuter og er ligeledes internationalt anerkendt. Uddannelsen består af en kursusrække, som strækker sig over flere år. Hertil kommer mindst 100 timers praktik hos en færdiguddannet muskoloskeletal fysioterapeut og et omfattende litteraturstudie. Uddannelsen afsluttes med eksamen.

fysioterapeut Randy Mortensen

Randy Mortensen

Ultralydsscanning.
...


Randy er eksamineret idrætsfysioterapeut og Mackenzie fysioterapeut og har eksamen i Smerter og Akupunktur.

Randy har arbejdet med ultralydsscanning siden 2013. Hun har gennemført ultralydsscanningsuddannelsen med over 150 superviserede scanninger og er i dag medlem af Faggruppen for Ultralydsscanning. Derudover har Randy en lang række efteruddannelseskurser inden for skulderbehandling, træning, knæ, ryg mv.

fysioterapeut Birgitte Boeskov

Birgitte Boeskov

Inkontinens og
bækkenbundsproblemer.


Birgitte Boeskov (Gitte) er specialist på bækkenbundsområdet med inkontinens og bækkenbundsproblemer.

Hun varetager Specialafdelingens tilbud til patienter med inkontinens og bækkenbundsproblemer. Birgitte har gennemgået efteruddannelse og specialisering inden for urogynækologisk fysioterapi og obstetrisk fysioterapi og har i forbindelse med sin efteruddannelse arbejdet på specialafdelinger for gynækologisk fysioterapi. Hun er desuden i bestyrelsen for Dansk Urogynækologisk og Obstetrisk Selskab for Fysioterapeuter (DUGOF).

Priser

Behandlinger hos Specialafdelingen kræver ikke lægehenvisning og er derfor ikke tilskudsberettigede, men “danmark” giver tilskud og nogle forsikringer dækker helt eller delvis for ydelserne hos specialafdelingen.

Hvis der findes særlige oplysninger fra din læge om f.eks. undersøgelser, vil vi gerne se dem. Lægen kan sende det med en henvisning eller du kan selv medbringe dem ved første konsultation.

Prisoversigt - klik her.