BBAT – Basic Body Awareness Therapy
BBAT er en kropsterapiform, der tager udgangspunkt i kontakten til din krop og fokuserer på at genoprette forbindelsen mellem krop og sind. Der arbejdes med simple bevægelser, som fremmer balance, bevægelsesfrihed, frit åndedræt og mentalt nærvær.
BBAT kan lindre fysiske spændinger og øge din bevidsthed om de af kroppens signaler, som ofte kan være undertrykte eller overset, hvis man er fanget i et negativt tankemønster eller er meget smertepræget.
Med BBAT kan vi hjælpe dig med at få en bedre indsigt i din krop og dine tanker, fremme en accept af det, du mærker med din krop, og skabe redskaber via din krop til at leve et liv i bedre balance med følelser og tanker.
Du vil kunne lære at acceptere og forstå de følelser og tanker, der kan opstå, når den fysiske krop er syg og skadet, og hvordan dette påvirker din mentale tilstand. Det er en vigtig del af helingsprocessen at arbejde mod en mere frigjort krop og ændring af negative mønstre i din krop og hverdag.
Oplysninger omkring forløbet
Bevægelserne tager udgangspunkt i hverdagsbevægelser, men er inspireret af Tai Chi. Igennem bevægelser øves harmoni i bevægelser, bedre balance og mere frit åndedræt. Alt dette kan være med til at fremme et øget mentalt nærvær til dig selv men også bedre kontakt til omverdenen.
Øvelserne kan med stor fordel også laves derhjemme, men det er ikke et krav for at kunne deltage i gruppe- eller individuel behandling. Vi tager udgangspunkt i den enkelte og dennes behov – og inviterer ind til en nysgerrig rejse i dig selv og din krop – i nuet.
Hvem henvender BBAT sig til?
ALLE!
BBAT er en og anerkendt behandlingsform indenfor psykiatrien i Danmark, men også alment kendt og benyttet behandlingsform i fysioterapi i Norge og Sverige.
Kropsterapien henvender sig til dig, som muligvis oplever en krop og et sind, der ikke harmonerer. Dette kan være på grund af kroniske spændinger, langvarig stress eller andre mentale belastninger og/eller langvarige fysiske udfordringer.
Med BBAT kan du genskabe kontakt og harmoni imellem krop og sind.
Du vælger selv, i samråd med vores underviser og fysioterapeut Pia Folsing, om du ønsker individuelle sessioner eller deltagelse på vores BBAT hold.
Læs mere om vores BBAT hold her.
Tilmelding til et forløb sker via Allerød Fys reception 48 17 31 51 eller mail: info@allerodfys.dk