Lad vore fysioterapeuter hjælpe dig med din idrætsskade

idrætsskader

Kan jeg komme af med min idrætsskade? Kan jeg forebygge fremtidige skader?

De spørgsmål og mange flere vedrørende idrætsskader, får du klart svar på ved at vælge én af nedenstående indgange. Hvilken - er helt op til dig.

Uanset om din skade er akut, ny eller gammel står vi klar til at modtage dig og hjælpe dig videre. Jo hurtigere du får behandlet din skade, desto bedre er prognosen for, at du snart igen kan dyrke din foretrukne idræt.

Åben konsultation

To gange ugentlig har du mulighed for at møde op i vores Åben Konsultation. Tidsbestilling er ikke nødvendigt. Du bliver vurderet samme dag – det garanterer vi. Konsultationen kræver ingen lægehenvisning og er åben for alle.

Pris: 325 kr. inkl. skriftlig rapport og anbefaling til videre forløb

Åbningstider: mandag kl. 08:00-09:00 og torsdag kl. 17:00-18:00

Lægehenvisning

Din skade undersøges hos egen læge, og du får en henvisning. Du booker herefter tid hos os og får en grundig fysioterapeutisk undersøgelse efterfulgt af en handlingsplan udarbejdet sammen med din fysioterapeut.

Pris: se her.

Åbningstider: se her.

Specialafdelingen

Du booker en tid hos en af vore specialfysioterapeuter med særlige kompetencer indenfor netop din skade. Her er afsat ekstra tid - konsultationen kræver ikke lægehenvisning og er derfor ikke tilskudsberettiget.

Læs mere om vores Specialafdeling: se her.

Pris: se her.

Åbningstider: se her.

Sportsscreening – FØR skaden sker!

Du booker en sportsscreening, før du bliver skadet! Konsultationen giver dig en grundig idrætsgren-specifik undersøgelse, som fortæller dig præcis, hvilke svagheder du har i forhold til at udvikle en skade. Derudover får du et individuelt udviklet træningsprogram, som forebygger, at du på lang sigt udvikler potentielle skader.

Sportsscreening er åben for alle og kræver ingen lægehenvisning.

Pris: 1.500 kr. (Sportsscreening - varighed 1 time)

Pris: 800 kr. (Evt. opfølgende konsultation – varighed 30 min.)

Åbningstider: se her.

 

Hvad får jeg ud af at blive screenet?

Screeningen har det formål at gøre dig bedre til din sport og reducere din risiko for skader. Ved hjælp af specialudviklede tests designet specifikt til din sportsgren, afdækker vi din bevægelighed, stabilitet, styrke og balance og får derved et nuanceret billede af, om du har risiko for at udvikle skader og i givet fald hvilke.

Med dig hjem får du en detaljeret rapport med individuel handlingsplan og øvelser, som du får vist og afprøvet under sessionen. Træningen er opbygget således, at du kan overføre den direkte til din idrætsgren og består derfor primært af øvelser med egen kropsvægt kombineret med frivægte. Du er velkommen til at bruge vores træningslokaler under forløbet.